Det vil være sundt for integrationen og for samfundets udvikling, hvis flere indvandrere bliver advokater og dommere. Det gælder også troende muslimske kvinder med tørklædet foldet om hovedet. Det mener præsidenten for Højesteret, Torben Melchior.

Som kommende jurist mener jeg, at Melchior med denne udtalelse rammer noget essentielt i debatten. Retssalen bør afspejle samfundet bedst muligt. Både dommere og advokater bør rekrutteres på et så bredt grundlag som muligt, så ikke alle har den samme baggrund og de samme overbevisninger. Det bør være kompetencer og kundskaber, som skal være i højsædet, og det er ud fra den tankegang, man skal afgøre, hvem der kan eksistere som dommer og ikke ens påklædning. Desuden udnævnes dommerne af det uafhængige Dommer-udnævnelsesråd, som skal følge de kriterier, der er fastsat i lovgivningen.

Det afgørende er, at dommeren accepterer og vedkender sig dansk retstradition, dansk ret og dansk demokrati, men det at man bærer tørklæde betyder ikke, at man er uegnet til at optræde i en domstol. Vi skal jo huske, at det er ”det indre som tæller og ikke det ydre”, såfremt en kvindelig jurist med tørklæde har opnået sine kompetencer og kundskaber igennem flere års studier på lige fod med andre jurister, bør fokus være rettet herpå og ikke på hendes tørklæde.

Ifølge statistikkerne klarer indvandrerpiger sig bedre i uddannelsessystemet end indvandrerdrenge, og derved har tørklæder ikke negative konsekvenser for kvindens integration i det danske samfund.

Endvidere bør man tage i betragtning, at de højtuddannede kvinder er endnu mere bevidste om deres rettigheder. For dem handler det ikke kun om islam, men i højere grad om, at når man lever i et land som Danmark, så har de ret til at stille krav om religionsfrihed, der indebærer retten til at bære tørklæde.

Samtidig stoler vi fuldt og fast på dommeres faglige integritet og domstolenes neutralitet. Derfor kan det forekomme paradoksalt, at nogle herhjemme og i udlandet argumenterer for at forbyde tørklædet med den begrundelse, at det er et symbol, som fastholder nogle muslimske kvinder i en undertrykt rolle. Dog bør man skelne mellem, hvornår brugen af tørklædet er påtvunget, og hvornår det er frivilligt. Tvang er selvfølgelig helt uacceptabelt, men hvis en voksen kvinde af egen fri vilje vælger at bære tørklæde af religiøse, kulturelle eller politiske grunde, anser jeg det bestemt ikke som et problem. Og det giver ikke mening at kæmpe for princippet om kvinders ret til selvbestemmelse og frie valg og samtidig nægte muslimske kvinder de samme valgmuligheder.

En oprigtig fredelig og lykkelig sameksistens mellem de religiøse grupper eller samfund i vores globaliserede verden kan kun realiseres, hvis der hersker en gensidig respekt, tolerance og dialog mellem de forskellige religioner, kulturer og overbevisninger.

Derfor mener jeg, at man bør sige nej til forskelsbehandling og smagsdommeri; men i stedet sige ja til lighed og personlig frihed.

Erhan Kilic, stud.jur. og muslim

---

Del på Facebook