| Om os |
|
|
|
Hvem er Dialog-Forum Aarhus? Dialog-Forum er en forening stiftet af herboende unge med tyrkisk baggrund i 2007. Formål Foreningens formål er, at man via forskellige arrangementer, såsom ramadan middage, fælles andagter, konferencer, paneler og kulturelle arrangementer skaber dialog, gensidig respekt, forståelse, tillid, kærlighed og accept. Vi mener, at det væsentligste ved dialog er, at man respekterer hinanden, fordi man har et fælles udgangspunkt, og det er at være menneske. Når det er sagt, er det vigtigt og understrege, at ingen religion, ideologi el. folkeslag er højere anset eller mere værdifuld end et andet, når man er engageret i dialog, hvor alle befinder sig på samme plan. Dialog-forums øjemed med dialog er, at acceptere og respektere enhver fra deres egen position, som betyder, at man skal respektere alle og enhver på trods af religiøse, kulturelle og politiske overbevisninger. Det er transparent, at der ikke ligger nogle komplikationer i at respektere, forstå og acceptere en, der tænker, og tror som en selv, hvorimod der ligger en udfordring i at respektere og acceptere en med forskellige holdninger og synspunkter. I vores forening arbejder vi for og tror på, at dialog er en måde, hvorpå mennesker afkræfter hinandens gensidige fordomme, som skabes igennem mangel på gensidig viden om hverandres kulturer, religioner og overbevisninger. Dialog er derfor en meget vigtig faktor i at få et velfungerende samfund fri for fordomme og tabuer om bestemte grupper og mennesker. Endvidere er vi af den overbevisning, at dialog ikke er at gå på kompromis med ens kultur eller religion, men derimod at arbejde og bestræbe sig på at skabe en platform for at de forskellige kulturer og religioner i det pågældendesamfund kan mødes og at der herigennem åbnes op for forståelse og mangfoldighed, som vi mener, er en rigdom for ethvert samfund. |












Profil 

