Culture of Coexistence

MUSIC GALA: CULTURE OF COEXISTENCE

STED:
Koncerthuset
Ørestads Boulevard 13
2300 København S

DATO:
Onsdag 26. feb. 2014,  kl. 19.00

BILETTER:

Culture of Coexistence

Dialog Forum præsenterer i samarbejde med DR et kulturelt og musikalsk event, Culture of Coexistence, som bliver afholdt i Koncerthuset. Projektet ”Culture of Coexistence” er et initiativ, der har til mål at etablere en platform i Danmark, hvor hver samarbejdspartner finder mulighed for at vise og dele sin musikalske og kunstneriske kultur med tilhængerne eller ikke-tilhængere fra andre kulturer. Arrangementet vil ære vigtigheden af religiøs mangfoldighed og samarbejde på tværs af kulturerne og bringe musik, religion, kultur og kunst sammen. Projektet ”Culture of Coexistence” har til formål at: • samle de forskellige kulturer i Danmark og dermed etablere en dialogplatform, hvor der er gensidigt respekt og forståelse • fjerne fordomme blandt kulturer og mennesker ved at give et positivt førstehånds indtryk af andre kulturer • styrke kultur og kunst i Danmark   Publikum kan glæde sig til følgende musikalske indslag: Hvirvlende dervisher ”Konya Turkish Tasawwuf Music Ensemble” Gospelkoret ”The Conquerors” Jødisk musikgruppe ”Trio Klezmer” Jødisk dansegruppe ”HORA-DEBKA-NIRKADO”  

Culture of Coexistence: Music Gala

Konya Turkish Tasawwuf Music Ensemble

Konya Turkish Tasawwuf Music Ensemble Sufi Music & Whirling Dervishes Konya Turkish Tasawwuf Music Ensemble, der hører under det tyrkiske kultur- og turistministerium, blev etableret i 1990 med det formål at genopvække og fastholde den gamle tasawwuf-tradition. Gruppen har gjort dette ved at introducere deres tilhørere til tasawwuf musikkens fortrinligheder og fremvist de traditionelle ceremonier (Samâ Âyîns) i deres reneste form. Tasawwuf-gruppen fremviser deres ritualer ved den årligt tilbagevendende Mawlana Mindeuge (1-7. December) og ved den årlige Shab-é `arûs ceremoni, som er en markering af Mawlana Jalal ad-Dīn Rūmīs rejse fra dennematerielle verden til det hinsides. Gruppen optræder desuden også ved en lang række arrangementer forskellige steder i verden.      

Conquerors

Conquerors Gospel Choir “Nobody gets to do that” og “You are AMAZING”  var blot nogle af de bemærkninger, der fulgte Conquerors i den uge, koret deltog i verdens største gospelfestival, GMWA, i USA i juli 2010. Men det er ikke kun i USA, Conquerors har succes. Herhjemme er Conquerors, med Claes Wegener i spidsen, primus motor i at definere det bedste og mest nyskabende på den danske gospelscene. Nyeste perle i rækken af ambitiøse initiativer er Gospelsalmer, hvor vi forener gospellyd med smukke gamle salmetekster. En anmelder skrev: ”Traditionelle salmer, der nærmest forsvinder i støvet kultur og politik omkring Folkekirke og kirkelukninger, rejser sig pludselig med fornyet kraft og vitalitet, så man tror, teksterne er nyskrevet sammen med musikken.” Vi tror på, at musik brygger broer, mellem kulturer, mellem religioner, mellem mennesker. Vi kan med med jævne mellemrum opleves i hovedstadens bybillede, enten når koret hvert år gør en julestrøgtur til en særlig oplevelse for københavnerne eller i forbindelse med indsamlinger til diverse gode formål, som fx Humor mod Aids og Lucia Gospel Stafetten. Conquerors var i 2010 initiativtager til at samle hele den danske gospelverden til to støttekoncerter for hhv. Haiti og Pakistan. Conquerors består af 40 sangere fra hele Sjælland og holder til i Nathanaels Kirke i København. Claes Wegener, der leder og dirigerer koret, er en energisk og karismatisk sanger, dirigent, komponist og arrangør, med et dedikeret hjerte til gospelmusikkens sjæl. Læs mere om Conquerors her: www.conquerors.dk www.facebook.com/weareconquerors  

Trio Klezmer

Trio Klezmer

Trio Klezmer, med Channe Nussbaum i front, spiller klezmermusik og Jiddishe lieder. Musikken spænder lige fra indfølte ballader til medrivende festmusik. Alle livets følelser er repræsenteret, når Trio Klezmer spiller koncert. I dagens Danmark er der en markant stigende interesse for klezmer, som er en folkemusikstil, der har sine oprindelige rødder i Østeuropa. Pressen skriver: “Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og klumpen i halsen melder sig. Man skal være en ualmindelig død cigar for ikke at lade sig rive med.” – Georg Metz,Information “Nu har hun – i Trio Klezmer – allieret sig med harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette Smidl, et par fremragende musikere, som til fingerspidserne forstår, hvad det hele handler om.” – Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende    

HORA-DEBKA-NIRKODA

HORA-DEBKA-NIRKODA HORA-DEBKA-NIRKODA er en dansegruppe, der består af folk fra både Det Mosaiske Troessamfund og Musikhøjskolen på Frederiksberg. Sammen danser vi en broget mangfoldighed af jødiske danse fra hele verden omformet til scenebrug af Lene Abro, gruppens mangeårige koreograf. Dansene bygger på traditionelle melodier, med rødder i både den østeuropæiske klezmer tradition, den orientalske sephardiske tradition og danse med  et mere moderne israelsk islæt. Aftenens 1. afdeling er en suite af forskellige østeuropæiske klezmermelodier med danse, der viser  sider af den gamle traditionelle opfattelse af jødedommen i starten af forrige århundrede. I 2. afdeling ses i slutningen bl.a. en koreografi af den kendte sang Mayim, Mayim (vand), der bygger på en tekst fra Esajas’ bog – i koreografien hentydes til både det spirituelle og det bogstavelige vand. Endvidere ses endnu en  dans over emnet vand (med krukker) til en melodi, der i århundreder er blevet benyttet af folk, der bekender sig til henholdsvis kristendom, jødedom  eller islam.  I denne musikalske version spiller musikere fra de tre religioner sammen. Ensemblet optager nye medlemmer, og  vi har også hold for folk, der bare vil nyde dansen og musikken  i ugentligt samvær med ligesindede. Yderligere oplysninger – skriv til: leneabro@gmail.com

Arrangør

Samarbejdepartner

Sponsorer

Sponsorer

Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!